Sunday, March 7, 2010

GUD, i dag beder jeg dig dele et stærkt fællesskab med mig. Jeg ved, at dit virkelige navn er kærlighed, og at være i fællesskab med dig vil sige, at dele den samme energi som du er, for du er det eneste, der eksisterer i universet. Hjælp mig med at være lige som du er, at elske livet, at være i livet, at være kærligheden. Hjælp mig med at elske, som du elsker, uden betingelser, uden forventninger, uden forpligtelser, ja uden at dømme nogen eller noget. Hjælp mig med at acceptere uden at dømme mig selv, for når jeg dømmer mig selv, finder jeg mig skyldig og føler behov for at blive straffet. Hjælp mig med at elske alt, hvad du har skabt, især naturen, dyrene og menneskene, især dem der lever omkring mig, og dem jeg bestræber mig på at elske. For når jeg afviser dem, afviser jeg mig selv, og når jeg afviser mig selv, afviser jeg dig. Hjælp mig med at elske og acceptere dem som de er, uden at dømme dem. For når jeg dømmer dem, finder jeg dem skyldige og føler behov for at straffe dem. Frigør mit hjerte for al den følelsesmæssige gift jeg har, og gør mit sind fri for alle domme, så jeg kan føle din absolutte frihed, ja din altomfavnende kærlighed. I dag er en særlig dag. I dag åbner jeg mit hjerte for at elske igen, så når jeg siger til nogen - ” jeg elsker dig ” - kan jeg sige det uden frygt og virkelig mene det. I dag giver jeg mig selv til kærligheden. Brug mine øjne, brug mine ører, brug mine hænder, brug mit hjerte, ja - brug min væren, så jeg kan dele ud af mig selv i et sandt kærlighedsfællesskab. GUD, lad mig være ligesom du er i dag. Tak for alt det, som jeg får mulighed for i livet i dag, især for friheden til at vælge at være den, jeg virkelig er. Tak for, at du altid er hos mig, også selv om at jeg ikke altid er bevidst om det. Må kærlighedens ånd, være min viljes vej.... See more TAK FOR UNIVERSETS KÆRLIGHED TAK FOR AT VI ALLE ER ET TAK GUD ( denmark )

No comments:

Post a Comment